Retrograd rodbehandling
Kirurgisk behandling af betændelse efter rodbehandling
Hvis der omkring en tand, der har fået foretaget rodbehandling, konstateres fortsat betændelse, kan det komme på tale at få foretaget en kirurgisk behandling af tanden, hvor man fjerner lidt af spidsen af roden og herefter lukker tanden nede fra for at sikre sig at der ikke kan komme bakterier ind. Indgrebet foregår ligesom en amotio under fuld steril opdækning og med fyldestgørende lokalbedøvelse og er derfor fuldkommen smertefrit.
Hvordan foregår det ?
Operationen foregår ved at tandkødet skubbes til side og der bores et lille hul i knoglen ind til betændelse. Nu fjernes betændelse og de nederste 3-4mm af roden, hvorefter der forberedes et lille hul op igennem roden, hvori der efterfølgende lægges en prop så der ikke kan komme bakterier ind i tanden igen. Rodresektion er ikke en behandling med 100% succes. Alternativt til at få foretaget en rodresektion er at få fjernet tanden, herefter kan den nu manglende tand erstattes af et implantat.
Bestil tid
Skulle du have nogle spørgsmål eller ønsker du blot at bestille en tid hos Tandlægerne Bruunsgade, så giv os et ring.
86134846
